Rasmus Johansen, Formand for Silkeborg Boldklub, er blevet tildelt DBU Jyllands Hæderstegn
På den økonomiske generalforsamling foråret 2012 overrakte Bent Villumsen, bestyrrelsesmedlem fra DBU Jylland – Region 3, DBU Jyllands Hæderstegn til vores formand Rasmus Johansen.
DBU Jyllands Hæderstegn blevet tildelt udfra følgende kriterier:
- Siden 1992 har han været et aktiv for klubben, både på sidelinjen og i organisationen.
- Han har været træner for mange af klubbens ungdomshold, og i flæng kan nævnes lilleput, drenge, junior og ynglinge.
- Han har udover trænergerningen i klubben også været aktiv som: Fodboldskole leder, været primusmotor på klubbens integrationsprojekt, været aktiv i og omkring Kommunemesterskab for seniorhold og senest var han aktiv i dansk fodbolds største projekt til dato – sidste sommers U21 turnering.
- Sideløbende med trænergerningen blev han også i 1992 valgt til ungdomsformand.
- I 2003 tog han endnu et spring op i klubbens organisation og blev Sportsformand.
- I 2008 blev han valgt til Næstformand.
- I 2009 tog han springet til klubbens højeste post som formand en post han stadigvæk beklæder.
- En gang tidligere har han modtaget en hædersbevisning fra DBU Jylland – det var i 2006 hvor han blev tildelt DBU Jyllands sølvnål.
Og som vi sikkert alle ved så kan der tilføjes en masse yderligere, og en masse personlige bemærkninger og sjove historier.
Et stort tillykke til Rasmus med prisen |